CoWelder er den enkleste automatiserede svejserobot på markedet.
Integrer CoWelder i din produktion med minimal opstartstid. Øg din produktivitet betydeligt uden erfaring med automatiseret svejsning. CoWelder svejser alt fra rustfrit til aluminium med TIG eller MIG/MAG svejsning.
Få mere lysbuetid
Svejs emner på den hurtigst mulige måde, og producer mere.
Få en fleksibel og skalerbar produktion
Juster serieproduktionen til indgående ordrer.
Skab fantastiske svejsninger i høj kvalitet
Lav ensartede svejsesømme af høj kvalitet til tilbagevendende svejseopgaver.
Sæt dine svejsere fri
Reducer monotont gentaget arbejde for dine dygtige svejsere.
EN KOMPLET PAKKE
Med bleeding edge-teknologi, perfektioneret til effektivitet
CoWelders komponenter består af fremragende teknologi. Resultatet er en svejseløsning, der bliver mere end summen af dens enkelte dele. Fantastiske svejseegenskaber kombineret med den kollaborative robots smidighed og sikkerhed løfter alle aspekter af svejseproduktionen.
Kompromisløs svejsning
Førende Migatronic svejsemaskiner udgør kernen i CoWelder. Vælg MIG/MAG- eller TIG-svejseproces.
Innovativ robotteknologi
Robotarmen er den innovative kollaborative robot fra en af verdens førende udviklere og producenter – Universal Robots.
Softwareassisteret
Smarte softwarefunktioner gør, at du kan klare selv de sværeste udfordringer og øge hastigheden på dine svejseprocedurer.
En fantastisk arbejdsstation
Det bedste svejsebord på markedet kan indgå i CoWelder-løsningerne.
INGEN TIDSSPILDE
Få mere lysbuetid
Hvert minut, lysbuen er slukket, er uproduktiv. Med CoWelder bliver arbejdet gjort hurtigere, end nogen manuel svejser nogensinde kunne.
Det giver din svejseproduktion mere lysbuetid. Hver bevægelse er finjusteret til ikke at bruge mere end den nødvendige tid på hver svejsesøm.
Den helt rigtige vinkel
CoWelder bruger 6 akser til at bevæge sig omkring emnet under svejsningen. Den smidighed og rækkevidde gør det muligt for robotten at fortsætte svejsningen, hvor den menneskelige arm med kun 3 akser skal stoppe for at flytte sig.
Ingen spildte bevægelser
CoWelder stopper og starter ikke midt i en svejsning. Den tager ingen omveje, men kun de allermest nødvendige bevægelser med brænderen. Den gør flere emner færdige uden at stoppe.
Umenneskelig rækkevidde
CoWelders rækkevidde er mere end dobbelt så stor som et menneskes. Den kan blive ved med at svejse længe, uden at det går ud over nøjagtigheden eller medfører unødvendige start/stop.Lav flere emner ad gangen
Hvis dit emne er lille, kan du placere flere emner inden for CoWelders rækkevidde og spare kostbar tid. Kombineret med Offset-funktionenvil lysbuetiden blive betydeligt længere.
VÆR FLEKSIBEL
Skalér din produktion efter behov
Svejs små eller store serier og ofte eller sjældent tilbagevendende opgaver. Op- og nedskaler hurtigt, når det er nødvendigt. Tilpas ganske enkelt produktionen efter dine ordrer.
CoWelder giver ordet fleksibilitet en ny definition i moderne industriproduktion. Det er så nemt at skifte produktionen, at det kan betale sig at automatisere svejsning af enkle emner, uanset antal eller hyppighed. Vær klar til at svejse emner til specifikke ordrer under spidsbelastning eller producere til lager, når der ikke er travlt.
Første gang en ny ordre modtages
Hver gang der er en genbestilling
VÆR KVALITETSSIKKER
Perfekte svejsesømme, hver gang
Øg repeterbarheden i svejste emner ved at automatisere tilbagevendende svejseopgaver. Alle komponenter svejses på samme måde hver gang, uafhængigt af hyppigheden og operatøren. Det kan give en betydeligt lavere fejlprocent. Lever ensartede svejsesømme i en høj kvalitet, og gør dit produkt bedre.
SÆT DINE SVEJSERE FRI
Overlad alt det kedelige til robotten
Minimer monotont gentaget arbejde, og lad cobotten overtage de kedelige rutineopgaver. Brug i stedet dine dygtige svejseres viden til de komplicerede opgaver.
DET SIGER VORES KUNDER
“Jeg har arbejdet som svejser i mange år, og på et tidspunkt blev arbejdet kedeligt. Det var for meget af det samme. Derfor var det en interessant udfordring for mig at blive en del af CoWelder-projektet. Det er måske meget at sige, men CoWelder har givet mig arbejdsglæden tilbage.”
Teddy Bregnholm
Robotoperatør, VM Tarm A/S
SVEJSEYDELSE
Klassens bedste svejseegenskaber
CoWelder er skabt for at forbedre dine svejseegenskaber. Derfor leveres CoWelder med førende Migatronic svejsemaskiner.
Sigma Select
Ingen anden proces kan matche MIG/MAG-processen. Hverken når det gælder hastighed, effektivitet eller kvalitet. Sigma Select er den helt rigtige makker til en MIG/MAG CoWelder.
PI TIG 350 AC/DC
Avanceret TIG-svejsestrømkilde – med koldtrådsfremføring. Når du skal bruge TIG, er PI 350 AC/DC den perfekte makker til CoWelder.
Svejsesoftware
Migatronics eksklusive svejsefunktioner såsom Power Arc Pulse og IAC samt alle synergiske svejseprogrammer kan bruges sammen med CoWelder.
PROGRAMMERING ER NEMT
Miga Smart Tool gør det muligt at styre robotarmen med hænderne
Miga Smart Tool er en praktisk programmeringsenhed. Operatøren kan programmere svejsesømme og bevægelser direkte fra et kontroltastatur på robotarmen.
Se, hvordan det fungerer på videoen.
Miga Smart Tools funktioner
Freedrive
Robotten kan flyttes ved at trække eller skubbe den med hænderne.
Luftpunkt
Lav bevægelser med lysbuen slukket.
Lineært svejsepunkt
Giv CoWelder besked om at svejse langs en lineær bane.
Cirkulært svejsepunkt
Vis CoWelder, hvor der skal svejses langs en cirkulær bane.
FORBEDRET SVEJSNING
Smarte funktioner, der gør det muligt at udføre forskellige svejsesømme
Med de her funktioner kan du overvinde alle almindelige udfordringer uden tøven. Det er en genvej til mere effektiv udnyttelse af CoWelder.
Pendling
Fyld en V-søm med en zigzagbevægelse.
Offset
Svejs flere identiske emner.
Punktsvejsning
Svejs nemt punktsvejsninger.
COWELDER OG DIG
Passer CoWelder til dine emner?
Overvejer du, om CoWelder kan svejse et bestemt emne? Så lad os løse mysteriet.
Send os et billede af dit emne sammen med en kort beskrivelse af materialet og pladetykkelsen.
Vi vil vise det til en af vores svejsespecialister og CoWelder-eksperter. De vil kontakte dig så hurtigt som muligt for en uformel snak om dit emne.